Overblik: Nej til brexitaftale skuffer danske politikere

Flere danske politikere mener, at deres britiske kolleger skal løse brexitudfordring. Læs reaktioner her.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
AF RITZAU & JØRGEN RUDBECK

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det "meget trist", at premierminister Theresa May fik nedstemt sin brexitaftale i det britiske parlament tirsdag.

Det skriver han på Twitter, og en række andre politikere har også udtrykt frustration over, at aftalen ikke blev stemt igennem.

Det britiske parlament skal efter planen holde en ny afstemning onsdag.

Her skal der tages stilling til, hvorvidt politikerne kan nikke ja til et brexit uden aftale.

Hvis de ikke kan det, skal der igen stemmes torsdag. Her handler det om en mulig udskydelse af briternes farvel til EU, der lige nu ligger til at finde sted 29. marts. 

Her et overblik over danske reaktioner: 

* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter:

 

Meget trist //

— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) 12. marts 2019
 

Deeply saddened by the outcome of the #Brexit vote this evening. Despite clear EU-assurances on the backstop, we now face a chaotic #NoDeal #Brexit scenario. And time is almost up. We will intensify our #NoDeal preparation

— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) 12. marts 2019

 

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i skriftlig kommentar:

"Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at det britiske parlament nu endnu en gang har vendt tommelfingeren nedad til en aftale mellem den britiske regering og EU," skriver han og tilføjer:

"Bolden ligger nu igen på briternes banehalvdel. Det må være op til den britiske regering og det britiske parlament at komme med løsninger på vejen frem."

 

* Nicolai Wammen, politisk ordfører hos Socialdemokratiet på Twitter:

 

Dybt alvorlig situation for Storbritannien, EU og Danmark. Der er dog stadig 17 dage tilbage til at sikre en fornuftig skilsmisse. Bolden ligger nu hos May og parlamentet. Behov for at alle partier i Storbritannien bidrager til en løsning #dkpol @Spolitik

— Nicolai Wammen (@NWammen) 12. marts 2019

 

* Morten Østergaard, formand for De Radikale på Twitter:

 

Brexit er et politisk kaos bygget på uansvarlighed fra første færd og nærmest hver eneste dag siden. Hvor det ender kan ingen vide i skrivende stund, men man da håbe, at nogen snart føler sig kaldet til andet end at spænde ben. https://t.co/kZkH09k7Ip

— Morten Østergaard (@oestergaard) 12. marts 2019

 

* Uffe Elbæk, leder af Alternativet på Twitter:

 

Totalt Brexit-sammenbrud i London. Det politiske system i UK er gået i demokratisk baglås. Nu kan man kun håbe at de beder om en udsættelse. Og at de bruger tiden til en ny folkeafstemning. Mens parlamentet er handlingslammet går tusindevis af unge i klima-strejker. Sådan. #dkpol

— Uffe Elbaek (@uffeelbaek) 12. marts 2019

 

Foto: Ritzau Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen.
Foto: Ritzau Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen.

Brian Mikkelsen, direktør for interesseorganisationen Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar:

"Situationen er mere alvorlig end nogensinde. Usikkerhed er gift for erhvervslivet og samfundsøkonomien, og vi nærmer os nu det værst mulige udfald," skriver han og tilføjer:

"Et no-deal-brexit vil have helt uoverskuelige konsekvenser for økonomien."

May: Nej til min aftale kan betyde farvel til brexit

Theresa Mays brexitaftale stemmes ned af stort flertal

Hæs May vil kæmpe videre efter nyt nederlag om brexit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter