Danish Crown forfremmer finansdirektør

Finansdirektør i Danish Crown, Preben Sunke, er udnævnt som ny viceadministrerende direktør og driftsdirektør. Dermed skal koncernen på jagt efter en ny finansdirektør.
Foto: Danish Crown
Foto: Danish Crown

Bestyrelsen i andelskoncernen Danish Crown har besluttet at styrke direktionen med yderligere et medlem.

Den nuværende finansdirektør Preben Sunke, der har været ansat hos Danish Crown i over 17 år, er udnævnt til viceadministrerende direktør og vil samtidig tage rollen som driftsdirektør. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

"Med oprettelsen af den nye rolle giver vi direktionen ekstra kraft til at drive de tværgående koncernprojekter, som hurtigere skal levere allerede identificerede synergier," siger Erik Bredholt, bestyrelsesformand i Danish Crown, i meddelelsen.

Samtidig igangsætter Danish Crown en søgeproces efter en ny finansdirektør. Preben Sunke fortsætter i rollen, indtil det er lykkes.

Den forfremmede direktør glæder sig naturligvis over at rykke op i hierakiet.

"Det er en spændende opgave, som bestyrelsen har givet opbakning til at løse. Udrulning af 4WD-strategien er afgørende vigtig for at forbedre koncernens konkurrencedygtighed og for at løfte afregningen til koncernens ejere. Min opgave bliver at styrke samarbejdet på tværs om at nå strategimål," siger Preben Sunke i meddelelsen.

I den nye rolle får Preben Sunke et større ansvar for, at koncernens strategi 4WD (Fourwheel Drive) bliver realiseret.

Strategien blev præsenteret af topchef Jais Valeur i november 2016, men den er kommet i land med en vis hakken i motoren. I november 2018 oplyste Jais Valeur, at Danish Crown ikke kan nå sit strategiske mål i 2021 som planlagt. Målet gik på at betale sine andelshavere 60 øre mere pr. kilo for deres svin end de europæiske konkurrenter. Det mål er nu udskudt til 2023.

Danish Crown-chef efter nye besparelser og svært kvartal: Det er faktisk bare blevet lidt værre

Danish Crown nedlægger 300-400 stillinger

Danish Crown-formand har stadig fuld tillid til topchefen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også