Kraft Heinz nedskriver for 15,4 mia dollars

Den amerikanske fødevarekoncern er kommet med et regnskab med mange dårlige nyheder.
Foto: Toby Talbot/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Toby Talbot/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Investorer i Kraft Heinz, som især er kendt for Heinz-ketchup, må torsdag konstatere, at de dårlige nyheder vælter ud af regnskabet for fjerde kvartal.

Indtjeningen missede analytikernes forventningerne, børsmyndighederne efterforsker uregelmæssigheder, og koncernen har nedskrevet værdier for 15,4 mia. dollars. Udbyttet sænkes samtidig med mere end en tredjedel.

Aktien falder i eftermarkedet med 10,8 pct.

Selskabet skuffede i fjerde kvartal med en omsætning på 6,89 mia. dollars mod ventede 6,94 mia. dollars, mens det justerede overskud landede på 84 cent per aktie mod konsensus på 94 cent, ifølge Bloomberg News.

I kvartalet nedskrev Kraft Heinz desuden værdien, eller goodwill, primært for mærkerne Kraft og Oscar Mayer med 15,4 mia. dollars på baggrund af "faktorer", som udviklede sig gennem fjerde kvartal. Det betød, at det ikke-justerede nettoresultat faktisk landede på et underskud på 12,6 mia. dollars eller et minus på 10,34 dollars per aktie.

Samtidig kan koncernen fortælle, at den modtog en stævning fra Securities and Exchange Commission (SEC), de amerikanske børsmyndigheder i oktober sidste år.

SEC undersøger revisionen i koncernen, herunder procedurer og kontrolfunktioner i indkøbsafdelingen samt aftaler og sideaftaler inden for indkøb fra leverandører. Kraft Heinz forventer dog ikke, at børsmyndighedernes undersøgelse vil påvirke tidligere eller fremtidige regnskaber "substantielt".

Endelig oplyste Kraft Heinz, at selskabet vil reducere det kvartalsmæssige udbytte til aktionærerne fra 62,5 cent per aktie til 40 cent.

Kraft Heinz-topchef indikerer nye opkøb med "mere attraktive" værdiansættelser

Kraft Heinz punger op med over milliard kr for dressingselskab

Kraft Heinz spiser stadig store selskaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter