Tulips britiske finansdirektør fratræder

Tommy Mølgaard har valgt at forlade topledelsen i Danish Crowns britiske datterselskab efter blot et år på posten.

15. februar i år forlader finansdirektør Tommy Mølgaard sin stilling i Tulip Ltd.

Manden, der tager sig af talrækkerne i Danish Crowns britiske datterselskab, vil søge nye muligheder uden for virksomheden, oplyser moderkoncernen i en pressemeddelelse torsdag.

"Tommy har spillet en afgørende rolle i at skabe større gennemsigtighed i og forståelse for organisationens økonomiske udfordringer, samtidig med at den samlede finansfunktion er blevet styrket og stabiliseret. Jeg vil gerne takke Tommy for hans store bidrag de seneste 12 måneder, og jeg ønsker ham held og lykke i hans fremtidige karriere," udtaler Andrew Cracknell, adm. direktør i Tulip Ltd., i meddelelsen.

Tommy Mølgaard, der havde haft en 25 år lang karriere i Mærsk-koncernen, nåede kun at sidde i stillingen hos Tulip Ltd. i et år.

Mærsk-profil ny finansdirektør for Tulip i England

Preben Sunke, finansdirektør i Danish Crown, overtager rollen som finansdirektør for Tulip Ltd., indtil virksomheden har fundet en ny mand til posten.

Selskabet håber at have fundet en afløser inden sommerferien, lyder det.

Nyheden om Tommy Mølgaards fratræden kommer samme dag, som Danish Crown offentliggjorde, at man vil nedlægge 300-400 stillinger på tværs af koncernen med hovedparten i Storbritannien.

Danish Crown nedlægger 300-400 stillinger

Årsagen er, at indtjeningen fortsat er udfordret af problemerne i den britiske forretning, hvor man ellers tidligere har stoppet brugen af vikarer og konsulenter i et forsøg på at opnå en samlet besparelse på 200 mio. kr. om året.

Udfordringerne betyder, at koncernen nu har som mål at reducere de samlede omkostninger med minimum 350 mio. kr. i indeværende regnskabsår.

 

Danish Crown-chef efter nye besparelser og svært kvartal: Det er faktisk bare blevet lidt værre

Danish Crown udskyder strategimål efter kriseår i England 

Svineproducenter om Danish Crowns engelske mareridt: "Så må man jo sælge lortet" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter