FødevareWatch

EU-kommissær ser chance for britisk støtte til Mays EU-aftale

Udsigt til eventuelt at skulle forlade EU uden en aftale bør få indflydelse på afstemning, mener EU-kommissær.

Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Der er stadig en chance for, at det britiske parlament vil stemme for premierminister Theresa Mays brexit-aftale med EU i januar.

Det siger EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, torsdag i et interview med mediet Funke Media Group.

"Det er ikke helt usandsynligt, at det britiske parlament vil stemme for skilsmisse-aftalen i januar," siger Oettinger.

Kommissæren mener, at udsigten til eventuelt at skulle forlade EU uden en aftale bør få indflydelse på afstemningen.

"Der er i hvert fald ikke noget flertal for en kaotisk brexit eller en ny folkeafstemning," siger han.

Premierminister Theresa May måtte tidligere på måneden opgive at gennemføre en afstemning om aftalen med EU i parlamentet.

Det skyldtes, at hun måtte erkende, at hun ville tabe afstemningen med en stor margin.

Hvis ikke briterne godkender Mays brexit-aftale i januar, risikerer Storbritannien at skulle forlade EU uden en aftale 29. marts.

En række af Theresa Mays konservative partifæller såvel som støttepartier og oppositionen har nægtet at stemme for brexitaftalen.

Flere fremtrædende politikere har på grund af de dystre udsigter til et såkaldt hårdt brexit 29. marts luftet idéen om en ny folkeafstemning.

Günther Oettinger mener, at chancen for, at Storbritannien i sidste ende forbliver i unionen, er blevet marginalt større i løbet af de seneste måneder.

"Ikke desto mindre regner jeg med, at det vil ende med et exit ved udgangen af marts," understreger han dog.

Fødevarestyrelsen opruster op til brexit: Søger 20 nye medarbejdere

Svag dollarkurs driller Tomex' resultater midt i jubilæumsår

Løkke: Der er en alvorlig fare for at brexit ender galt

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier