Dansk pensionsselskab investerer 500 mio kr i Bisca-ejer

Danica Pension køber sig ind i det norskejede Scandza, der blandt andet ejer Bisca og Karen Volf, for en halv mia. kr.
Foto: Mathies Hvid Toft.
Foto: Mathies Hvid Toft.

Som passiv investor er Danica Pension gået helt ombord i den norske Scandza-koncern, der udover ejerskabet af Bisca i Danmark også har 20 andre fødevarebrands i Skandinavien.

Ifølge Finans.dk investerer Danica i alt 500 mio. kr. i Scandza, der blev stiftet i 2007, og som i år omsætter for 4,6 mia. kr.

Pengene skal bl.a. bruges til at fortsætte opkøbsstrategien i Scandza, som meget vel kan inkludere opkøb i Danmark, hvor producenter som Kelsen og Kims ifølge Jesper Langmack, investeringsdirektør i Danica, er eksempler på interessante emner.

"Vi støtter op om strategien. Men det er selskabets ledelse, der finder ud af, hvad der passer ind i porteføljen, så længe det er inde for det strategiske mandat, vi har aftalt," siger han til Finans.dk.

Overkapacitet i bagerimarkedet

Tidligere på måneden sagde Jesper Hvid-Hansen, der er direktør i Bisca, at opkøb altid interessante for selskabet, der har til huse i Stege på Møn.

Kage- og kiksbranchen, som Bisca gør sig i, er og har gennem flere år været under pres, og derfor kan det give god mening at opkøbe konkurrenter for at høste synergieffekter.

"Opkøb er altid interessant, da der er en overkapacitet i markedet med alle de lokale bagerier, der findes. Det gælder i hele Nordeuropa, og der er vi åbne og nysgerrige efter måder, vi kan effektivisere ved ikke at have dobbeltroller eller ved at lægge nogle ting sammen," sagde Jesper Hvid-Hansen i starten af december.

Bisca-ejer vil udfordre Orklas frysepizzaer

Kagekoncern er klar på opkøb i Danmark og resten af Nordeuropa

Bisca skærer sig vej gennem sortimentet i jagten på vækst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også