May viser vilje til at forlænge overgang efter EU-skilsmisse

EU har sagt, at man kan forlænge overgangsperiode efter brexit med et år, mens Theresa May taler om måneder.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Olivier Matthys
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Olivier Matthys
AF RITZAU

Briter, som drømmer om at slippe ud af EU så hurtigt som muligt, får et kedeligt signal fra premierminister Theresa May torsdag morgen. 

May siger indirekte, at hun er åben for at forlænge perioden mellem briternes officielle skilsmisse 29. marts 2019 og den dato, hvor Storbritannien reelt er ude af unionen, hvis det skulle blive nødvendigt. 

"Hvis der er et hul mellem overgangsfasen og det tidspunkt, hvor det fremtidige forhold er på plads, ønsker vi at være sikre på, at der ikke er en hård grænse mellem Nordirland og Irland," siger May på vej ind til et topmøde. 

Der bliver kun tale om "nogle måneder", siger premierministeren, som understreger, at hun finder det usandsynligt, at det bliver nødvendigt at forlænge perioden. 

Hun signalerer klart, at spørgsmålet om en forlængelse, der er blevet bragt op af EU's forhandlerhold, er i spil, og hun afviser det ikke. Men hun bekræfter heller ikke direkte, at hun har accepteret det. 

"Jeg forventer, at overgangsperioden er slut med udgangen af december 2020," siger Theresa May.

EU har foreslået - eller tilbudt - en forlængelse på et år. Men det ønsker May ikke. Det slår hun fast. 

I Storbritannien er premierministeren under pres fra mange for at klippe båndene til EU. Der forventes betydelig modstand, hvis hun skulle forsøge at forlænge det afhængighedsforhold. 

Brexit-forhandler har brug for "meget mere tid"

May på vej til topmøde: Vi har gjort store fremskridt

Derfor er den irske grænse et altoverskyggende brexit-problem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også