Danske Markets løfter ingrediens-kursmål

Danske Markets løfter kursmålet på Chr. Hansen-aktien med knap 10 pct. efter regnskab.
AF RITZAU FINANS

Danske Markets lægger sig i kølvandet af finanshuse, der har set nærmere på Chr. Hansens aktie efter selskabets regnskab mandag.

Danske hæver kursmålet for aktien til 640 kr. fra tidligere 585 kr. - eller knap 10 pct. - og holder samtidig fast i anbefalingen "hold". Til sammenligning koster en aktie i selskabet tirsdag middag 614,40 kr. efter et fald på 0,8 pct.

Regnskabet for fjerde kvartal var solidt trods en lille skuffelse på toplinjen, men det bød samtidig på forventninger til den organiske vækst, som ligger over selskabets langsigtede guidance. Chr. Hansen regner med en organisk vækst på mellem 9 og 11 pct. i 2018/19.

Aktien steg mandag 4,3 pct. til 619,40 kr.

Analytikere fra Handelsbanken og DNB har også set nærmere på aktien i ingredienskoncernen efter regnskabet mandag. Begge har sænket deres anbefaling af aktien, så de nu også har "hold"-anbefalinger af aktien.

Handelsbanken har et kursmål på 700 kr. for aktien, mens DNB's kursmål nu ligger på 670 kr. mod tidligere 700 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også