Skare Food sætter gang i Christiansfeld-udvidelse

Kødproducenten Skare Food har bedt Kolding Kommune om at lave det nødvendige plangrundlag for, at virksomheden kan sætte gang i en 1200 kvadratmeter stor udvidelse i Christiansfeld.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO

Arbejdspladser og produktion har tidligere været rygtet til udlandet, men nu ser det ud til at den sydjyske kødkoncern Skare Food forbliver i hjembyen Christiansfeld.

Ifølge Jyskevestkysten.dk har producenten afleveret sine ønsker om i alt 1200 kvadratmeter udvidelser af fabrikken, som skal have mere plads til de 120 medarbejder, et større pakkeri og kølerum til produktion af skiveskårne og pakkede kødprodukter.

Skare Food har bedt Kolding Kommune om at lave det nødvendige plangrundlag for at udvidelsen kan skydes i gang i det tætbeboede område, hvor fabrikken har hjemme, og det kan vise sig at blive svært at komme hele vejen i mål.

"Vi har jo at gøre med en virksomhed, som ligger med boliger rundt omkring, og vi vil gerne beholde Skare Food og arbejdspladserne i Christansfeld, men det skal også være et attraktivt boligområde, så alle har det godt," siger Birgitte Kragh, formand for plan-, miljø- og boligudvalget i Kolding Kommune (V), til avisen.

Ulve-frygt får landmænd til at droppe dyr: Rammer slagterier hårdt

Kødkoncernen Skare ramt af nyt minus

Irske forbrugere prioriterer i højere grad økologisk kød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også