Danish Crown trækker beslutning om at udlodde hele udbyttet

De kriseramte landmænd presser på for at få udbetalt hele årets overskud fra landbrugssektorens store andelsselskaber. Arla har lovet at udlodde hele udbyttet, mens Danish Crown er henholdende.
Erik Bredholt, formand for Danish Crown. | Foto: PR
Erik Bredholt, formand for Danish Crown. | Foto: PR

Tørkeramte danske landmænd øger nu presset for at få udloddet de store overskud, så pengene kan bruges til at betale regninger hjemme på gårdene, skriver Finans.dk.

Arla Foods offentliggjorde for en uge siden sin beslutning om at udbetale hele årets overskud til sine andelshavere.

Hos slagterigiganten Danish Crown er bestyrelsesformand Erik Bredholt dog ikke klar til at love, at hele årets overskud udloddes til ejerne.

"Vores regnskabsår slutter 30. september, og først når vi kender årsresultatet, forholder vi os til, hvordan det skal disponeres. Der er altid tale om en afvejning. På den ene side er der hensynet til at udbetale mest muligt til ejerne. På den anden side er der hensynet til at sikre virksomhedens langsigtede overlevelse. Det indgår også i overvejelserne, at en beslutning, som svækker Danish Crown finansielt risikerer at medføre, at virksomheden skal betale en højere rente på sin gæld," siger Erik Bredholt til finans.dk.

Arla vil udbetale hele resultatet til trængte mælkebønder

Danske svineproducenter langer ud efter Danish Crown og Nettos svinekødsfremstød

Hedebølge presser dansk slagterigigant baglæns 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også