Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til kvalitet og fødevaresikkerhed.
Den konklusion drager danske Food Nation baseret på firmaets netop offentliggjorte rapport, som er baseret på viden og cases fra hele den danske fødevareklynge omkring kvalitet og fødevaresikkerhed, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.
Food Nation er en del af Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, og rapporten er lavet med henblik på at give udenlandske beslutningstagere et indblik i den danske fødevareklynde samt at øge kendskabet til den danske fødevaresektors løsninger på fødevaresikkerhedsområdet.
Ifølge miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ligger der et stort uudnyttet eksportpotentiale hos danske virksomheder.
"Danmark har en unik position på fødevareområdet, og den danske fødevaresektor har længe klaret sig rigtig godt internationalt. Fødevareerhvervet står således for omkring en fjerdedel af den danske vareeksport, og der ligger stadig et enormt eksportpotentiale i at sælge dansk viden, produkter og innovative løsninger til resten af verden. White paperet fra Food Nation er et vigtigt værktøj for danske virksomheder til lettere at komme ud over rampen," udtaler Jakob Ellemann-Jensen i meddelelsen.
Konsulenthus: Globalt milliardpotentiale i madspild
Besøgscenter skal hente eksportmilliarder til dansk fødevareindustri
Danske fødevarevirksomheder vil have bid af indisk vækst