Rekordstor omsætning i danske restauranter

Med en samlet omsætning på 44 mia. kr. var 2017 et historisk godt år for de danske restauranter og spisesteder.
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint

Danske restauranter, kantiner og caféer omsætter som aldrig før, og sidste år blev der lagt to mia. kr. til 2016-salget, så der i alt blev omsat for 44 mia. kr. på de mange steder, der serverer måltider til udespisende danskere og turister.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik på tværs af kantiner, caféer og restauranter leveret til brancheforeningen Horesta, skriver Berlingske.

Statistikken viser også, at der sidste år blev 500 nye restauranter, og at disse restauranter oplever den største økonomiske vækst. Væksten var sidste år på 8,1 pct.

Ifølge Katia Østergaard, adm. direktør i Horesta, har den store fremgang og konkurrence dog den bagside, at mange restauranter også må lukke. Sidste år lukkede 409 spisesteder.

"Konkurrencen er benhård. Du skal være meget skarp i dit koncept og vide præcis, hvad det er, der gør, at gæsten går ind på din restaurant og spiser, fremfor at gå ind til naboen," siger hun til avisen.

Kendt madkæde føler sig kopieret: "I princippet er det jo bare fedt"

Dansk bøfkæde fundet skyldig i plagiat

Barnestjerne opgiver sin burgerkæde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også