Briterne vil både blæse og have mel i munden efter brexit
BRUXELLES
Mere end to år efter, at briterne stemte for at melde sig ud af EU, kunne Storbritanniens premierminister Theresa May endelig melde ud, hvordan hun forestiller sig, at samarbejdet med EU skal være, når briterne ikke længere er en del af unionen.
Det længe ventede udspil lyder først og fremmest, at man gerne vil have en frihandelsaftale for varer. Det vil sige, at hvis det stod til briterne, skulle intet rigtigt ændre sig på det område. Danske landmænd ville frit kunne eksportere bacon til briterne, ligesom vi som sædvanlig ville kunne købe biler, som bliver produceret i Storbritannien.
Briterne lover i den forbindelse, at de vil indføre de regler, som EU-landenes varer i dag lever op til. Det kan for eksempel være regler om fødevaresikkerhed eller de kommende standarder for CO2-udledning i nye biler, som i øjeblikket er i gang med at blive forhandlet i EU-regi.
Skal beskytte Baileys
Det er et forslag, som blandt andet skal forhindre, at den store fødevarehandel, som er mellem Storbritannien og EU, bliver mere besværlig. Det er det, briterne i deres udspil kalder ”at beskytte forsyningskæderne”.
I dag krydser ingredienserne for at lave den kendte kaffelikør Baileys eksempelvis grænsen mellem Irland og Nordirland tre gange i løbet af produktionstiden, og hvis briterne ikke er en del af det indre marked, vil det betyde, at fødevarer bliver stoppet i tolden, når de når til grænsen, og dermed bliver deres transporttid længere, end de har været tidligere.
Fiskeriområdet er dog undtaget her. Briterne vil være en uafhængig stat og vil i stedet for de nuværende EU-forhandlinger have årlige forhandlinger med EU, hvor Storbritannien fungerer som tredjeland. Hvad det kommer til at betyde, står endnu ikke klart.
Theresa May har også meldt ud, at Storbritannien fortsat gerne vil deltage i de tre EU-agenturer, som arbejder med markedet for varer. Det er det Europæiske Kemiagentur, det Europæiske Lægemiddelagentur og det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.
Det betyder blandt andet, at briterne har lagt op til, at markedet for medicin og andre lægemidler skal fortsætte, som det har gjort hidtil.
Omvendt vil briterne ikke være en del af det indre marked for serviceydelser. I den såkaldte hvidbog fra den britiske regering står der, at der skal laves ”nye aftaler” om services, herunder finansielle services. Men der er meget lidt konkret at hente i papiret omkring, hvad de aftaler skal gå ud på.
Intet pas til bankerne
Ifølge en artikel fra Bloomberg forsøger Theresa May i papiret at finde en balance mellem, at briterne vil have mest mulig selvstændighed for de britiske finansvirksomheder, samtidig med at de skal have størst mulig adgang til det europæiske marked.
I papiret anerkender hun dog, at det ikke er muligt for Storbritannien både at lave sin egen lovgivning for bankerne og at have det såkaldte europæiske pas, hvor en tilladelse i et EU-land giver adgang til at udbyde finansielle services i resten af EU.
På energiområdet er detaljerne også få. I hvidbogen lægger den britiske regering op til ”fortsat samarbejde”, men fortæller ikke, hvad det samarbejde skal gå ud på. I stedet fremsætter den en række forskellige muligheder for, hvordan den kunne forestille sig, at et fremtidigt samarbejde skal se ud.
Vil indsamle told for EU
Briternes udspil indeholder også et temmelig kompliceret forslag til, hvordan et fremtidigt toldsamarbejde skal se ud.
I dag er Storbritannien medlem af EU’s toldunion, som grundlæggende sikrer, at der ikke er told på varer, som sendes på tværs af grænser i EU, ligesom varerne heller ikke bliver kontrolleret ved grænserne. EU fastsætter også i fællesskab toldsatser for de varer, som kommer ind i EU fra tredjelande.
Forslaget fra Storbritannien er lidt en hybrid, hvor man gerne vil være inde i toldunionen, men ikke være med i den. Briterne ønsker altså ikke, at varer skal kontrolleres ved grænsen, men samtidig vil de have frihed til at sætte deres egne toldsatser. Løsningen på det problem skal ifølge Theresa May være, at briterne indsamler told på vegne af EU, hvis en vare fra et tredjeland krydser Storbritannien på vej videre til et andet medlemsland.
Michael Olai Milhøj, der er senioranalytiker hos Danske Bank, sagde i går til Ritzau, at han ikke forventer, det er noget, EU vil gå med til.
"Briterne ser ud til gerne at ville samle told ind på vegne af EU. Men det er de allerede ret dårlige til, så jeg har svært ved at se EU lægge det i briternes hænder," sagde han.
Det ligger heller ikke lige til højreskøjten at få resten af aftalen gennemført. En analyse fra The Guardian beskriver meget rammende, at man skal se udspillet som "et stilbillede snarere end en hel film".
Rosinerne skal blive i kagen
Dels er der de interne problemer i Storbritannien. Mange fortalere for brexit har kritiseret udspillet, og der er endda tvivl om, hvorvidt Theresa May overhovedet kan blive ved med at være premierminister. Ifølge Politico har hun sandsynligvis ikke nok støtter i det britiske parlament til at få sit forslag igennem.
Dels er der modparten i forhandlingerne; EU. I første omgang har chefforhandler Michel Barnier meldt ud, at han nu vil kigge forslaget igennem og ellers glæder sig til at komme i gang med forhandlingerne.
Sandsynligvis er forslaget dog uacceptabelt for EU.
Af flere omgange har Michel Barnier meldt ud, at briterne ikke må pille rosinerne ud af kagen. Det vil sige, at hvis briterne vil være en del af det indre marked, skal de være det for alle de grundlæggende friheder i EU; nemlig fri bevægelse for mennesker, varer, services, penge og data.
Men der er efterhånden ikke meget sand tilbage i den øverste del af timeglasset, hvis Storbritannien og EU skal indgå en aftale, før briterne ved udgangen af marts næste år ikke længere er medlem af unionen. EU’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde i oktober, og der er en bred forventning om, at man skal have en aftale på plads inden da, hvis den skal nå at blive godkendt i EU-systemet.
