EU-ledere bekymrede for brexit-forhandlinger

Lækkede dokumenter afslører, at EU-ledere i næste uge vil ringe med alarmklokkerne på grund af manglende fremskridt i brexit-forhandlingerne.
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
AF RITZAU FINANS

Ifølge lækkede dokumenter vil EU-ledere ringe med alarmklokkerne grundet manglende fremskridt i brexit-forhandlingerne, og de vil samtidig opstille beredskabsplaner, hvis Storbritannien skulle forlade EU uden en aftale.

Det skriver The Independent.

De 27 resterende regeringsledere for EU-medlemslandene skal i næste uge holde møde uden den britiske premierminister, Theresa May, for at diskutere forhandlingsfremgangen.

Brexit-pendulet svinger konstant hos Arla-chef

Et udkast til Det Europæiske Råds konklusion viser, at de nationale lederne planlægger at udtrykke deres bekymringer over, at der endnu ikke har været noget håndgribeligt fremskridt i beslutningstagningen om en bagstopper til Nordirland og Irland.

Udkastet opfordrer ligeledes medlemslande af EU og investorer til at være på vagt og forberede sig på ethvert muligt udfald.

EU-medlemslandene forventes også at kræve klarhed fra Storbritannien, om hvordan landets forhold til EU fremover kommer til at blive. Et emne, der på trods af en forestående deadline knap nok er blevet åbnet op for.

Udkastet, der tirsdag blev tegnet op af diplomater, kan ændres inden mødet, men det forventes, at den færdige konklusion kommer til at ligne udkastet.

Fiskeriminister bekymret for nye kontrolregler

Stor britisk pubkæde dropper drikkevarer fra EU

Skæbnetime for kriseramt Tulip: Store ordrer skal genforhandles

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også