McDonald's vil spare - aktien stiger

Der skal skæres i de administrative lag hos McDonald's, og det belønner aktionærerne ved at sende aktien op.
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske burgerkæde McDonald's har planer om at spare i de administrative lag. Selskabet planlægger på den baggrund afskedigelser.

Det erfarer The Wall Street Journal, og avisens historie sender torsdag aktien i McDonald's op med 3,8 pct. til 168,59 dollars.

Tiltaget fra McDonald's i USA sker i kampen for at vende forretningen rundt i hjemmemarkedet. I en mail til medarbejdere, leverandører og franchisetagere skriver chefen for McDonald's i USA, at man vil restrukturere de regionale hovedkontorer i USA.

"Jeg anerkender, at forandring er svært, og at eliminere lag inden for organisationen betyder, at nogle ansatte i sidste ende vil forlade vores system," skriver Chris Kempczinski i mailen.

Ifølge beskeden fra Kempczinski skal organisationen slankes med to lag, uden at der dog sættes tal på mulige afskedigelser.

McDonald's har et mål om at spare 500 mio. dollars på administrative omkostninger inden udgangen af 2019, og en del af de penge skal geninvesteres i teknologi, herunder digitale bestillingssystemer, som kan medføre vækst, skriver avisen.

I 2016 gennemførte McDonald's selv en analyse, som viste, at selskabet havde mistet 500 mio. dollars i årlig omsætning gennem de foregående fem år til konkurrerende fastfood-kæder i USA.

McDonalds-leverandør i frit fald i grønt marked

Fastfood-koncern taber millioner - skyder skylden på metrobyggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også