20.000 ænder skal aflives efter fund af fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen har konstateret fugleinfluenza ved en andebesætning nær Holstebro. Alle ænderne aflives.
Billedet viser Folk fra Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen på en gård i Skibstrup ved Ålsgårde, hvor der blev konstateret fugleinfluenza i en andebesætning i november 2016. | Foto: /Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt
Billedet viser Folk fra Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen på en gård i Skibstrup ved Ålsgårde, hvor der blev konstateret fugleinfluenza i en andebesætning i november 2016. | Foto: /Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt
AF RITZAU

Omkring 20.000 ænder må lade livet, efter at Fødevarestyrelsen i sin rutinemæssige overvågning har fundet fugleinfluenza hos en andebesætning ved Vinderup nær Holstebro.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om en såkaldt lavpatogen fugleinfluenza af typen H5, og den er mild i forhold til andre typer af fugleinfluenza. Typisk dør fjerkræene ikke af lavpatogen fugleinfluenza, men sygdommen kan sprede sig.

Desuden kan influenzatypen udvikle sig og blive mere alvorlig og dødelig.

Som konsekvens af fundet bliver hele andebesætningen aflivet, og der oprettes en zone på en kilometer rundt om besætningen, hvor der gælder særlige restriktioner for fjerkræejere.

Der er ikke andre professionelle fjerkræbesætninger inden for zonen, skriver Fødevarestyrelsen, og zonen får derfor kun betydning for hobbyejere, der hverken må flytte fjerkræ eller æg ud af zonen de næste tre uger.

Styrelse finder flere fugle med influenza efter hård vinter 

Døde svaner kan både have mistet livet til frost og fugleinfluenza 

Nyt tilfælde af fugleinfluenza i Sverige 

Fugleinfluenza fundet i død havørn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også