Bestyrelsesmedlem beholder sin plads i lakridsselskab trods udfald af Hummel-sag

Lakrids by Johan Bülows bestyrelsesformand melder om et godt samarbejde med den tidligere Hummel-topchef Søren Schriver, der mandag tabte en sag mod sin tidligere arbejdsgiver.   
Søren Schriver, bestyrelsesmedlem i Lakrids by Johan Bülow og tidligere topchef i Hummel. | Foto: Tobias Nicolai, Jyllands-Posten
Søren Schriver, bestyrelsesmedlem i Lakrids by Johan Bülow og tidligere topchef i Hummel. | Foto: Tobias Nicolai, Jyllands-Posten

Mandag besluttede Sø- og Handelsretten, at den tidligere Hummel-topchef Søren Schriver skal betale 200.000 kr. i erstatning til Hummel i sagsomkostninger, efter Schriver sagsøgte sports- og modetøjskoncernen for uberettiget at have fyret ham sidste år. 

Det skriver Ekstra Bladet, der også oplyser, at dommen ingen konsekvenser vil få for den tidligere topchefs position i bestyrelsen hos det danske lakridsimperium Lakrids by Johan Bülow A/S.

"Jeg har et godt samarbejde med Søren Schriver, og jeg er super glad for hans indsats i Lakrids (by Johan Bulöw, red.), og det her er ikke noget, der får mig til at ændre holdning til det," siger Tue Mantoni, som er bestyrelsesformand i lakridskoncernen.

Han understreger overfor Ekstra Bladet, at Schriver kommer til at fortsætte i bestyrelsen.

Søren Schriver blev i februar sidste år afskediget efter 24 års arbejde i sports- og modetøjskoncernen Hummel. Afskeden med firmaet blev dramatisk, og det endte med en politianmeldelse af Søren Schriver for forsøg på bedrageri mod Hummel. Sagen efterforskes fortsat, ifølge Ekstra Bladet.

Ombrust Hummel-chef får plads i lakrids-bestyrelse

Johan Bülow tjente 470 mio på salget af sit lakridsimperium

Endomondo-millionær er blevet en del af Bülow-bestyrelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også