Kina holder det største handels-pressionsmiddel i baghånden

Det tog Kina mindre end et halvt døgn at slå tilbage mod USA's potentielle importtakster på op mod 1300 kinesiske produkter onsdag.
Foto: Carolyn Kaster
Foto: Carolyn Kaster
AF RITZAU FINANS

Det tog Kina mindre end et halvt døgn at slå tilbage mod USA's potentielle importtakster på op mod 1300 kinesiske produkter onsdag. Men kineserne holdt den suverænt største amerikanske eksport til Kina udenfor - nemlig den amerikanske statsgæld.

I et "øje for øje" svar på Trump-regeringens plan om 25 pct. told på import af kinesiske varer for omkring 50 mia. dollar slog Kina tilbage med tilsvarende toldsatser på en liste over vigtig amerikanske eksportvarer til Kina med fokus på blandt andet sojabønner, fly, biler, oksekød og kemikalier.

Men kinesiske myndigheder signalerede ingen interesse i at bringe landets store pressionsmiddel - den enorme beholdninger af amerikanske skatteobligationer - frem i skudlinjen. I alt fald ikke endnu.

Kina sad i slutningen af januar på omkring for 1170 mia. dollar amerikanske T-bonds, hvilket gør det til USA største udenlandske kreditor og verdens næststørste ejer af amerikanske statsobligationer næst efter den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Enhver kinesiske beslutning om at ændre på landets finansforvaltningsportefølje gennem en reduktion af de amerikanske aktiver kan medføre betydelig uro, og gøre stor skade på hele den amerikanske økonomi ved at presse den amerikanske rente op, og gøre det dyrere for USA at finansiere det kolossale løbende underskud.

Alligevel holder kineserne krudtet tørt.

"Det er mere effektivt som en trussel. For hvis de sælger, har de intet at true med mere. Det vil kun eskalere situationen og eliminere deres indflydelse," pointerer rentechef Jeffrey Gundlach fra Doubleline Capital i New York over for Reuters.

Afviser handelskrig

Den kinesiske vicefinansminister, Zhu Guangyao, afviste onsdag, at beholdningen af T-bond vil blive brugt i en handelskrig med USA. Han gentog derimod, at Kina er en ansvarlig investor, og at landet vil beskytte værdien af de kinesiske valutareserver.

Valutareserverne er verdens største og kunne i slutningen af februar opgørs til omkring 3130 mia. dollar, hvoraf cirka en tredjedel er amerikanske statspapirer.

Men effekten af et udsalg vil sandsynligvis være en styrket yuan i forhold til dollar, hvilket svækker den relative påvirkning. Og et salg vil samtidig reducere værdien af de T-bonds, som Kina fortsat besidder, foruden at alternativet med køb af lavere forrentede europæiske eller japanske statsgældspapirer ikke er specielt attraktivt.

Hvis Kina ønsker at optrappe konflikten, synes det mere sandsynligt, at de kinesiske myndigheder vil lade den kinesiske yuan svækkes over for amerikanske dollar. For det kan forhindre Trump-regeringen i at komme i mål med at kickstarte den amerikanske produktionssektor.

Kinesisk valuta stærk

Yuan ligger på nuværende tidspunkt nær det stærkeste niveau i to og et halvt år.

Selv om sandsynligheden for en ændring i den kinesiske forvaltning af landets finansielle portefølje fortsat er lav, er investorerne opmærksomme på den risiko, som et skifte vil udgør for de globale markeder, hvor T-bonds bruges som globalt benchmark-aktiv.

En rapport fra januar pointerede, at Kina kan stoppe opkøbene af T-bonds og tvinge renten op, men de kinesiske myndigheder har afvist indholdet og oplyst, at man kun diversificerer valutareserverne for at beskytte værdien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også