FødevareWatch

Sophie Løhde: Strejkende kødkontrol vil bremse al kødseksport

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har tirsdag formiddag varslet en lockout af 120.000 statsansatte som modsvar på lønmodtagernes strejkevarsler. Strejker og kontrol vil i høj grad påvirke slagterierne, siger hun.

PR/Finansministeriet
Foto: PR/Finansministeriet

Innovationsminister Sophie Løhde (V) varsler lockout af omkring 120.000 statsansatte som modsvar på konfliktvarsel. Lockouten kan starte den 10. april, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi har kigget de faglige organisationers strejkevarsel igennem, og det er tydeligt, at der er spekuleret i at strejke der, hvor det gør mest ondt," sagde Sophie Løhde ifølge Ritzau på et pressemøde onsdag formiddag og fortsatte:

"Jeg er klar over, at sådan en lockout er en stor ting. Men jeg ser ingen anden udvej."

Fødevarestyrelsen og fødevarekontrollen herunder bliver ramt af strejkevarslerne, og det vil ifølge Børsen komme til at have stor betydning for slagterierne og den danske eksport af kød, hvis arbejdet bliver lagt ned.

Strejkerne vil betyde, at tilsynsfunktionærer og dyrlæger på slagterierne ikke vil møde på arbejde, og det kan ifølge innovationsministeren blive et alvorligt problem.

Organisationernes strejkevarsel betyder, at vi må stoppe al kødeksport til udlandet. Det siger sig selv, at det har samfundsøkonomiske omkostninger, når slagterier i Danmark må lukke."

Innovationsminister Sophie Løhde (V)

"Organisationernes strejkevarsel betyder, at vi må stoppe al kødeksport til udlandet. Det siger sig selv, at det har samfundsøkonomiske omkostninger, når slagterier i Danmark må lukke," siger Sophie Løhde til avisen.

Ifølge Børsen forsøger Finansministeriet at få de faglige organisationer i tale om, hvordan organisationerne måske kan fritage kødkontrollen og andre vitale samfundsfunktioner for strejkevarsel.

Strejkende fødevarekontrol kan lamme danske slagterier

Overenskomstforhandlingerne for statsansatte er brudt sammen

Strejke på HKScan-fabrik sender kapacitet lodret nedad

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier