Pizza-kæmpen Dominos får ny chef til sommer

Efter otte år på den absolutte pizzatop i amerikanske Dominos trækker Patrick J. Doyle sig til sommer som adm. direktør. Afløseren er på plads.
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Fra 1. juli er det den nuværende direktør for Domino International, Richard Allison, er skal sidde for bordenden som ny adm. direktør i den amerikanske pizzakoncernen Dominos.

Afskeden med den nuværende direktør Patrick J. Doyle, som har siddet otte år på posten, har ifølge Financial Times afstedkommet en mindre omgang kabale i Dominos top. Udover udnævnelsen af Richard Allison som øverste chef skal den nuværende Dominos Amerika-chef fra 1. juli være øverste driftsdirektør. Med afskeden skal der altså også findes nye ledere på et par andre nøglepositioner i organisationen.

Under lederskab af Patrick J. Doyle har kæden åbnet mere end 5500 nye restauranter i hele verden, og ifølge avisen har koncernen i de seneste otte år hvert år præsenteret tocifret vækst.

Patrick J. Doyle udtaler i en meddelelse, at han han forud for sin tid i Dominos satte sig tre mål, som han alle mener at være nået i mål med. For det første ville han gøre Dominos til verdens største pizzakæde, han ville gøre franchise-konceptet stærkest muligt, så franchisetagerne ville få stort et afkast som muligt på deres investering. Endelig var det hans målsætning at få et samlet lederhold på benene, som kunne videreføre den vækst, som har stået på dagsordenen i de seneste otte år.

"Jeg er stolt af at sige, at vi har nået alle disse mål, og jeg vil efterlade Dominos vidende, at det nu er i gode hænder," udtaler den snart forhenværende dirketør.

Luksus-pizzakæde satser stort på Danmark: Åbner i flere byer

Stor pizzakæde lader flere danske restauranter gå konkurs

Pizzakæder gør klar til at erobre Rusland

Skandaler får Dominos til at droppe brasiliansk kødkoncern

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også