Summerbird køber isfabrik af gastronomer

Chokoladevirksomheden overtager majoriteten af eksklusiv isproducent, der sælger is til restauranter som Mash og Sticks'n'Sushi.
Foto: Mathias Christensen/Ritzau
Foto: Mathias Christensen/Ritzau

Den fynske chokoladevirksomhed Summerbird, der er ejet af Mikael Grønlykke, gav sig selv en julegave, da selskabet kort for jul købte 55 pct. af aktierne i isfabrikken Jacob & Jakob Icecream, som kaviarimportøren Jacob Marsing-Rossini og den tidligere michelinkok Jakob de Neergaard grundlagde for seks år siden.

Det skriver Børsen.

Med opkøbet skal den gourmetisen, der sælges til restauranter som Mash og Sticks'n'Sushi samt udvalgte, selvstændige købmænd, produceres i større skala, men det må ikke gå ud over kvaliteten, forsikrer stifter og adm. direktør Jakob de Neergaard.

"Det bliver sindssygt interessant, men vi kommer ikke til at skyde en raket af, og så bliver det bare voldsomt. Vi skal ikke ødelægge det produkt, vi har," siger Jakob de Neergaard til Børsen uden på nuværende tidspunkt at ville afsløre fremtidsplanerne for Jacob & Jakob under Summerbirds ejerskab.

Summerbird køber sig ind i Rawbite

Chokoladens sommerfugl femdobler guldpuljen

Mejerikoncern køber halvdelen af Kastberg Is

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også