Norsk Arla-konkurrent investerer stort i Irland

Et norsk eksporttilskud ophører i 2020, og derfor flytter mejeriet Tine produktionen af Jarlsberg-osten til Irland, hvor selskabet investerer en halv mia. kr. i et nyt anlæg.
Foto: Tine/PR
Foto: Tine/PR

Allerede i 2016 kom det frem, at den norske Arla-konkurrent Tine havde planer om at åbne et irsk osteproduktion, hvorfra man i 2020, når den norske stat trækker stikket på en eksisterende eksportstøtteordning, skal producere ostebrandet Jarlsberg.

Nu er selskabet blevet konkret om planerne.

Tine Mejeri investerer 77 mio. euro, svarende til 573 mio. kr., i et nyt mejeri i Mogeely ved Cork i det sydlige Irland.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

På den nye fabrik, der bliver opført i forlængelse af selskabets samarbejdspartner Dairygolds anlæg, vil der være kapacitet til at kunne producere 20.000 ton Jarlsberg-ost om året.'

"Tine har uden tilskud overvejet forskellige muligheder for eksport og konkluderet, at eksporten fra Norge i den nuværende markedssituation ikke på nogen måde vil være rentable. Det er vigtigt for Tine at tage sig af de værdier, som norske landmænd har opbygget internationalt. Mærket Jarlsberg tegner sig for en betydelig del af Tines internationale omsætning på 2,9 mia. kr. (norske kr., red.)", siger Tines koncernchef Hanne Refsholt i meddelelsen.

Udflagning af norsk osteproduktion efterlader 500 producenter i limbo

Norsk stormejeri ser stort potentiale i juice og alternative mælkedrikke

Den økologiske bølge lader vente på sig i Norge

Nedskæringer lurer i norsk mejerikoncern efter Kiwis nedskæringer på mælk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også