Carlsbergs topchef vil støvsuge virksomheden for unge digitale talenter

Frygten for at Carlsberg kan blive marginaliseret i sin egen værdikæde, har fået bryggeriets topchef, Cees ’t Hart, til at vende sig mod virksomhedens unge ansatte. Det skriver Berlingske Business.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Carlsbergs topchef, Cees ’t Hart ønsker at bringe bryggeriet op i et højere digitalt gear, men han er helt med på, at det slet ikke er sikkert, at det kan komme via ham selv eller andre af hans kolleger i topledelsen. Derfor vil han have fat i Carlsbergs unge ansatte, siger han til Berlingske Business.

"Vi har etableret et råd med mig som formand, som består af vores direktører med ansvar for digital, kommerciel, logistik og HR. Vi går nu i gang med at udvide rådet med unge, digitalt indfødte fra virksomheden, ideelt set den nye Generation Z (unge født efter 1995, red.) Disse digitalt indfødte unge er langt hurtigere til at omstille sig end digitale immigranter som mig. Jeg er bestemt ikke digitalt indfødt og disse unge tænker og optager information markant anderledes. Det skal vi udnytte i Carlsberg," siger Cees ’t Hart til Berlingske Business.

Den digitale strategi går internt under navnet Carlsberg Connected og skal være med til at gøre bryggerigiganten bedre til at udnytte allerede tilgængelige data og sikre, at Carlsberg ved mere om, hvad detailhandlen, restaurationssektoren og forbrugerne ønsker.

Dette skal gerne sikre Cees ’t Hart mod frygten for, at Carlsberg kan blive marginaliseret i sin egen værdikæde, hvis andre aktører kommer ind mellem Carlsberg og forbrugerne ved at udnytte data bedre end Carlsberg selv.

Carlsberg afkræfter Valby-myte: Vi kan brygge alt vores øl i Timbuktu - på nær en enkelt dråbe 

Forskningsdirektør om 'grundlovsændring': Carlsberg skal satse endnu mere på forskning 

Carlsbergs hviskende storbystrategi skrider frem

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også