Fransk bank sænker Carlsberg-anbefaling

Franske Exane sænker sin anbefaling af Carlsberg-aktien til "hold".
AF RITZAU FINANS

Opdateret kl. 12.20 med forventninger til Rusland

Den franske bank Exane er ikke længere så begejstret for Carlsberg-aktien, da banken ifølge Bloomberg har sænket anbefalingen til "neutral" fra "outperform".

Ifølge banken har bryggeriet gode mellemlange udsigter, men Exanes estimater er allerede over konsensusestimaterne, og der er kun plads til en mindre stigning fra den nuværende værdiansættelse.

Exane forventer derudover, at Carlsbergs resultater i andet halvår vil blive negativt påvirket af det russiske marked, hvor bryggeriet fortsætter med at tabe markedsandele.

Banken hæver kursmålet til 740 kr. fra 725 kr. for Carlsberg-aktien, der torsdag middag falder med 0,9 pct. til 700,50 kr. Aktien har i år givet et afkast på 15,1 pct.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også