Rig spritfamilie oplever rekordsalg og stort overskud i jubilæumsår

Spiritusimportøren Hans Just har leveret en rekordomsætning i året, hvor virksomheden fylder 150 år. Et nyt fokus på det polske marked har givet pote.
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten

Hans Just Group A/S, der er ejet af den stenrige familie Just Karberg, fejrer i år 150 års fødselsdag, og det sker med endnu et gyldent regnskab.

Det skriver Børsen.

Bundlinjen drøner frem, og overskuddet efter skat er i 2016/17-regnskabet løftet til 91,9 mio. kr. mod 75,6 mio. kr. året før. Samtidig er omsætningen på rekordhøje på 1,2 mia. kr. for spiritusselskabet Hans Just.

Ifølge selskabets direktør Thomas Just Karberg, der er femte generation i familieselskabet, skyldes fremgangen en ny nordisk strategi, færge-shopping og whiskyglade polakker.

"Polen har før været domineret af vodka, men nu er der en optur inden for vin og spiritus, og vi er især stærke på whiskydelen, hvor vi introducerer nye brands på det polske marked. At gå ind på det polske marked var en større kamel at sluge. Så inden for det næste år kommer vi bestemt ikke ud på nye markeder," siger Thomas Just Karberg til avisen.

Velhavende spritbrødre vil ikke længere sælge snaps til danskerne

Fyrstelig rig spiritusfamilie propper flere millioner i lommerne - og sætter rekord

Spiritusfamilie kan poppe champagnen efter nyt regnskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også