Brexit sender alkoholpriser i vejret

Priserne er de seneste tre måneder steget mere end i løbet af de seneste to år, og prisen for en flaske vin har aldrig før ligget så højt.
AF RITZAU FINANS

Som følge af brexit-afstemningen stiger priserne på alkohol i Storbritannien. Priserne er de seneste tre måneder steget mere end i løbet af de seneste to år, og prisen for en flaske vin har aldrig før ligget så højt.

Det skriver The Guardian.

I årets første kvartal ligger gennemsnitsprisen for en flaske vin på 5,56 pund, der svarer til omkring 47 kr. Hovedårsagen til prisstigningerne er pundets svækkelse som følge af brexit-afstemningen, der generelt har skruet priserne i vejret for importerede varer.

"Uheldigvis for både britiske forretninger og forbrugere står det klart, at prisstigningerne ikke er en engangsforestilling, men noget der vil fortsætte," udtaler lederen af brancheorganisationen Wine and Spirit Trade Association, Miles Beale, til The Guardian.

På trods af en voksende vinproduktion i Storbritannien, der nu producerer 5 mio. flasker årligt, er hovedparten af den solgte vin importeret.

Priserne for vin vil fortsat stige, vurderer eksperter på baggrund af brexit, stigende inflation samt nye toldafgifter.

Der er gået fisk i brexit: Danmark trawler arkiverne for at finde nye våben i fiskeriopgør

Brexit kan brygge store problemer for Guinness

Post-Brexit: Dansk fødevareeksport kan falde med 10 mia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også