Diageo fyrer i Skotland og Italien

Verdens største spirituskoncern flytter produktion fra Skotland, og i Italien mærker man konsekvenserne af et salg i vinsektoren.
Diageo står blandt andet bag produktionen af Johnnie Walker. | Foto: Diageo/PR
Diageo står blandt andet bag produktionen af Johnnie Walker. | Foto: Diageo/PR

Samlet regner man i spirituskoncernen Diageo med, at 150 mennesker skal fyres som følge af flytninger og overflødig kapacitet.

I Skotland bliver 105 personer afskediget som følge af en Diageo-beslutning om at flytte produktion af spiritus fra det britiske til Italien og USA, skriver Just-drink.com.

Flytningen til Italien kommer i stand, fordi Diageo har fået overflødig kapacitet, efter at man solgte sine vin-aktiviteter til australske Treasury Wine Estate i slutningen af 2015.

Diageo sælger vinforretning i milliardhandel

I stedet for produktionen af vin vil man på tappefaciliteterne i blandt andet Santa Vittoria, syd for Firenze, komme spiritus på flasker, men det betyder angiveligt også farvel til 50 medarbejdere på stedet.

Diageo-salget i 2015 omhandlede forretningsdelene Chateu og Estate Wines i USA og Percy Fox i Storbritannien. Det australske selskab betalte i alt 552 mio. dollars (3,6 mia. kr.) for at overtage aktiverne.

Salget skete som konsekvens af Diageos forsøg på at skærpe fokus på kerneforretningen, og udover vinsalget blev også en lang række perifere aktiviteter fraslogt.

"Vin er ikke længere et kerneområde for Diageo, og dette salg giver os større fokus. Med gennemførelsen af denne transaktion vil Diageo have tjent 1 mia. pund fra salg af perifere aktiver siden starten af regnskabsåret," sagde adm. direktør, Ivan Menezes, i oktober 2015.

Diageo-direktør: Forbrugere køber mindre men dyrere spiritus

Diageo-direktør: Afgifter blokerer for nye danske mikrodestillerier

Filippinere køber vin og brandy-brands fra Pernod Ricard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også