Carlsbergs norske øl henter markedsandele med Rema-aftale

Ifølge en norsk hjemmeside har den nye Rema 1000-strategi, hvor man har færre men større leverandører allerede kastet dansk glans af sig. Carlsbergs Ringnes-bryggeri forstærker sin position i markedet.

Carlsbergs norske Ringnes-bryggeri nyder som ventet godt af den aftale, som er blevet indgået med Rema 1000, og som sikrer adgang til flere hyldemeter i flere butikker.

Berlingske Business skriver, at norske E24.no har fået indsigt i tal fra AC Nielsen, som viser, at Ringnes' markedsandel i de norske Rema-butikker i uge 10 steg til 62 pct. målt i volumen fra 54,4 pct. i samme uge sidste år.

I den modsatte er Hansa Borg-bryggeriet, som varslede store besparelser som konsekvens af, at de ikke længere får samme adgang til Rema 1000-kunderne, gået markant tilbage. Fra 9,8 pct. i 2016-ugen til 8,1 pct. i år, skriver Berlingske.

"Vi er meget nervøse for konkurrencesituationen på ølmarkedet, efter at den internationale og dominerende aktør Carlsberg Ringnes nærmest købte sig til en eksklusiv position i Rema 1000," siger adm. direktør i Hans Borg, Lars A. Midtgaard til E24.no.

Norsk bryggeri mister millioner af liter i Rema 1000

Rema-konflikt koster norsk bryggeri 30 stillinger

Norsk kæde går mod Rema 1000 og øger ølsalget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også