AB Inbev skuffer markedet i fjerde kvartal

Det store bryggeri, der bla. står bag Budweiser, leverede under forventet i fjerde kvartal. Der er dog vækst i vente, lyder det.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Verdens største bryggeri, AB Inbev, levede ikke op til forventningerne i analytikerkredse i årets sidste kvartal. Til gengæld ventes øget vækst i 2017, og bryggeriet løfter forventningerne til synergier og besparelser i forbindelse med fusionen med SABMiller.

I fjerde kvartal fik AB Inbev - blandt andet kendt for ølmærkerne Budweiser og Stella Artois - et justeret driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 5,25 mia. dollar. Det skete på baggrund af en omsætning på 14,2 mia. dollar. Analytikere havde ifølge Bloomberg News imidlertid sat næsen op efter et resultat på 5,64 mia. euro og en omsætning på 14,4 mia. dollar.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

AB Inbev, der især ligger i skarp konkurrence med Carlsberg i Europa og Kina, venter i 2017, at salgsvæksten vil tage til i forhold til 2016, hvor omsætningen steg med 2,4 pct. i dollar.

Synergier fra fusionen med SABmiller ventes nu at nå op på 2,8 mia. dollar mod tidligere estimeret 2,45 mia. dollar.

I Kina er markedet fortsat i tilbagegang, vurderer AB Inbev. I 2016 vurderes volumenerne at være faldet med 3,8 pct. i markedet under et, mens AB Inbev kun gik 1,2 pct. tilbage og dermed vandt markedsandele. Samtidig steg omsætningen per hektoliter med 2,5 pct., da de dyrere ølsegmenter gik frem.

Også i Vesteuropa mener AB Inbev, at bryggeriet har taget markedsandele, mens bryggeriet erkender, at det er gået tilbage i Østeuropa, hvor der var tale om en høj encifret tilbagegang i volumenerne målt i procent.

Starbucks og AB Inbev fletter tæer i nyt samarbejde

Carlsberg-CEO bekræfter: Frie milliarder i spil til opkøb af Vietnam-bryggeri

Ny Royal Unibrew-chef: "Det tog mig ikke mange sekunder at sige ja til jobbet"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også