Heineken vil også have fingre i vietnamesisk bryggeri

Kampen om bryggeriet Habeco fortsætter. Nu melder endnu en potentiel bejler sig på banen. Det sker sideløbende med, at Carlsberg selv kæmper for at få fat i en større ejerandel i det feterede bryggeri.
Foto: Ritzau/POLFOTO/arkiv
Foto: Ritzau/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Carlsberg er langt fra det eneste private selskab, der er tørstig efter at eje det primært statsejede vietnamesiske bryggeri Habeco.

Det beretter den vietnamesiske avis Dau Tu ifølge Bloomberg News.

Heineken, der i forvejen ejer 5 pct. af det rivaliserende Sabeco-bryggeri, nævnes som interesseret i at købe sig ind i Habeco, siger en unavngiven kilde til avisen. Også det japanske drikkevareimperium Suntory, energidrinkmageren Red Bull og flere lokale ejendomsudviklere nævnes som mulige Habeco-investorer, rapporterer Bloomberg News.

Carlsberg ejer allerede omkring 17 pct. af Habeco og arbejder på at øge sin andel.

Den vietnamesiske stat har omvendt meldt ud, at den vil sælge sine ejerandel i både Habeco og Sabeco i løbet af 2017. Det sker blandt andet via en børsnotering af Habeco denne uge.

Carlsberg-partner får grønt lys til børsplaner i Vietnam

Er det korruption? Eller bare dårlig karma der bremser Carlsberg i Vietnam?

Medie: Vietnams alkoholmarked flyver af sted med svimlende fart

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også