Medie: Konkurrenter presser Carlsberg i Rusland

Carlsberg er markedsleder i Rusland, men nu pønser et par af bryggeriets store konkurrenter på at gå sammen for at tage kampen op på det russiske marked. Analytiker kan dog se potentiale i en sådan konstellation.
Foto: /ritzau/Gurinder Osan/AP
Foto: /ritzau/Gurinder Osan/AP

Fusionen mellem verdens to største bryggerier, AB Inbev og SABMiller, kan få betydning for Carlsbergs forretning i mange af verdens afkroge.

Bl.a. i Rusland, hvor nye meldinger angiveligt tyder på, at AB Inbev forhandler med det tyrkiske bryggeri Efes om at gå sammen i Rusland. Det kan give dem en samlet markedsandel på knap 30 pct., hvilket vil få den sammenslutningen til at nærme sig Carlsbergs markedsandel på 40 pct.

Det skriver Berlingske Business, der henviser til en historie fra det russiske medie Vedomosti bygget op omkring anonyme kilder.

Søren Samsøe, aktieanalysechef i SEB, mener, at sammenlægningen kan blive positiv for Carlsberg.

"Hvis den sammenlægning sker, vil ABI og Efes til sammen få en markedsandel på 26-27 pct., og så vil man få et marked, hvor der næsten er et duopol. Det kan faktisk være positivt set med Carlsbergs briller, fordi det tager noget konkurrence ud af markedet og gør det lettere at øge priserne løbende," siger han til Business.

Af Carlsbergs samlede indtjening kommer i dag kun godt 15 pct. fra Østeuropa. For seks-syv år siden udgjorde Carlsberg-gruppens indtjening fra hele Østeuropa næsten 50 pct.

Carlsberg har udskiftet en tredjedel af topledelsen

Målet skal nås i 2018 - ellers stopper Carlsbergs direktør

Bank om Carlsberg: Bedring i Rusland og kursfald giver købsmulighed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også