Cees 't Hart: Ingen kommentar til USA-valg

Carlsbergs koncernchef er positivt overrasket over udviklingen i Østeuropa, mens han ikke vil sætte ord på det amerikanske præsidentvalg.
Foto: FrieslandCampina/PR
Foto: FrieslandCampina/PR
AF RITZAU FINANS

Carlsberg er, som markedet, positiv overrasket over den gunstige udvikling, som bryggeriet oplevede i tredje kvartal i bryggeriets prygelknabe gennem de seneste mange kvartaler, Østeuropa. Det siger koncernchefen Cees't Hart på en telepressekonference.

Han forklarer det med let sammenligninggrundlag, det gode vejr i regionen - og måske er markedet ved at bunde.

Om markedet er bundet tør koncernchefen ikke sige, men svarer med en hollandsk talemåde:

"Fordi du ser en fugl, er det ikke sikkert, det er sommer."

Det lette sammenligningsgrundlag skyldes ifølge Cees't Hart blandt andet, at Carlsberg har gennemført prisforhøjelser tilbage i 2015, som ikke blev fulgt af konkurrenterne på det tidspunkt.

Der er også en større sikkerhed omkring skatter og andet i Østeuropa end længe.

"Udsigterne for Carlsberg i Rusland er ikke så mudrede og usikre, som de har været tidligere," siger han og tilføjer:

"Vi har et klarere billede i Østeuropa og kan planlægge med større sikkerhed end tidligere."

Cees't Hart siger dog, at Carlsberg fortsat venter faldende ølmængder på det russiske marked i år og næste år. Det skyldes primært at øl i store PET-flasker ikke længere må sælges, hvilket rammer mængderne.

Østeeuropa leverede i tredje kvartal oplevede en omsætning på 3148 mio. kr. mod ventet 2991 mio. kr. og 3011 mio. kr. i samme kvartal året før.

Ingen kommentar til Trump

Carlsberg har ingen kommentarer til valgresultatet i USA.

Cees't Hart vil dog gerne understrege, at Carlsbergs fokus er på Europa, Østeuropa og Asien og ikke USA.

"Jeg tror dog ikke, at vores samarbejde med Brooklyn-bryggeriet vil blive påvirket, og vi har ikke megen forretning ellers i USA," siger koncernchefen.

Han medgiver, at Carlsberg som globalt selskab vil blive ramt af eventuelle effekter på markederne, der bliver sat i gang af udfaldet af præsidentvalget.

Carlsberg opjusterer forventningerne

Hvor bliver Carlsbergs danske direktør af?

Analytiker forventer østeuropæisk lyspunkt i Carlsberg-regnskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også