AB Inbev oplever opbremsning i specialølsmarkedet i USA

I sit tredje kvartalsregnskab har ølgiganten AB Inbev noteret sig, at farten er sat ned på det amerikanske marked for specialøl. Direktøren siger dog, at det er for tidligt at begynde at gætte på, hvad det kan betyde for det fremtidige marked.
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg.
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg.

Verdens største ølproducent AB Inbev fortæller i forbindelse med fremlæggelsen af sit tredje kvartalsregnskab, at selskabet kan se en opbremsning i specialølmarkedet i USA.

Det skriver fagmediet beveragedaily.com.

Direktøren for AB Inbev, Carlos Brito, understreger, at det stadig er for tidligt at sige noget, om hvad der vil ske i fremtiden på markedet.

"Selvfølgelig er markedet for specialøl vokset de seneste år, og det kan vi som markedsledere rigtig godt lide, fordi det både er et vækstsegment og et indbringende segment," udtaler direktøren ifølge mediet og tilføjer:

"Men det, vi oplever hos nogle kunder for tiden, er, at de er begyndt at tænke over, hvor bredt et udvalg, det er gunstigt at have. Kunderne er begyndt at indse, at der er en begrænset mængde hyldeplads."

Carlos Britos ser det som en naturlig udvikling, at retailkunderne er begyndt at tænke over, at de er nødsaget til at sortere i deres sortiment.

AB Inbev skuffer analytikerne

AB Inbev stiller sin tørst i 225 år gammelt belgisk bryggeri

Specialbryggeri efter salg til AB Inbev: Det har været udfordrende

Carlsberg er parat til at opkøbe mikrobryggerier

Nyt specialbryggeri bliver slugt af verdens største

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også