Bank sænker Carlsberg-anbefaling efter udsigt til skuffende drift

Jyske Bank har regnet på Carlsbergs fremtidige driftresultat. Regnestykkets facit har fået banken til at sænke kursmålet for bryggeriet.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard
AF RITZAU FINANS

Jyske Bank sænker sin anbefaling af og kursmål på Carlsberg-aktierne. Anbefalingen sænkes til "reducer" fra "køb", mens kursmålet sænkes til 630 kr. fra 700 kr.

Det fremgår af et notat fra Jyske Bank.

Finanshuset har haft lommeregneren fremme og regnet på, hvad der kan ventes af Carlsbergs driftsresultat (EBIT) fremadrettet. Banken har lagt Carlsbergs EBIT-resultat for 2015 sammen med selskabets forventninger om en flad organisk driftsvækst - idet vækst i Asien opvejer et fald i Rusland, mens væksten for Vesteuropa vil være flad - og plusset effekterne fra programmet "Funding the Journey" og spareprogrammet Sail '22.

Det giver samlet et EBIT-resultat på 8,9 mia. kr. i 2018. Og det er under Jyske Banks forventninger, som lyder på mellem 9,7 og 10,7 mia. kr.

Banken ser mulige gevinster fra tre forhold: For det første besparelserne fra "Funding the Journey" på 1 mia. kr., som geninvesteres i forretningen under Sail '22. For det andet omfordeling af ressourcer til mere rentable mærker. Og for det tredje bedre beslutninger med mere effektivt samarbejde på tværs af funktioner og lande, tættere overvågning, hyppige opfølgninger og mere omhyggelige tilretninger.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

For Østeuropa dæmper Jyske Bank forventningerne til volumen og prisfastsættelsen på grund af et forbud mod øl i store PET-plastikflasker, hvor Carlsberg har en høj eksponering. Det forringer ifølge Jyske Bank markedet med 5 pct.

"Carlsbergs øgede kommercielle fokus vil derfor formentlig ikke være i stand til at levere den stigende markedsandel, som vi havde håbet på - selvfølgelig vil konkurrenterne forblive følsomme, mens efterspørgslen er svag - og derfor reducerer vi vores forventninger til den organiske vækst, prisfastsættelsen og marginerne," skriver Jyske Bank i notatet.

Carlsbergs B-aktie falder mandag sidst på formiddagen med 0,5 pct. til 629,00 kr. i et generelt negativt marked.

Carlsberg: Analytikere ser mere surt på aktien efter regnskab

Carlsberg er tavs om stort milliontab på britisk kontrakt

Royal Unibrew afkasttæver Carlsberg på hjemmebane

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også