Hedgefonde risikerer at kunne bremse gigantisk ølfusion

For at aftalen, der har en værdi på over 100 mia. dollar, går igennem, behøver Sabmiller opbakning fra 75 pct. af de aktionærer, der vælger at stemme.
Foto: Amy Sancetta/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Amy Sancetta/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Mens bryggeriet Sabmillers aktionærer er begyndt at stemme om overtagelsen fra AB Inbev, der kan blive et af de største virksomhedsovertagelser i historien, er nogle banker og investorer bekymrede for, at hedgefonde uforsætligt kan sætte aftalen under pres.

Det skriver Wall Street Journal.

For at aftalen, der har en værdi på over 100 mia. dollar, går igennem, behøver Sabmiller opbakning fra 75 pct. af de aktionærer, der vælger at stemme.

Umiddelbart er det ikke blevet anset som et problem, men fordi en større del af aktionærerne, primært hedgefonde, ikke stemmer, er bekymringen nu, at en minoritet på bare 10 pct. af aktionærerne kan ende med at blokere handlen.

Hvis hedgefondene ikke benytter deres stemmer, vil det således kun være 40 pct. af selskabets aktionærer, der afgør købstilbuddets skæbne.

Fondene som Elliot Management og TCI Fund Management ejer omkring en femtedel af Sabmiller-aktierne. Det gør de dog mest gennem derivater som aktieoptioner, og med disse er der ikke stemmerettigheder.

For at konvertere optionerne og lignende derivater til stemmeberettigede aktier skal fondene betale 0,5 pct., eller hvad der svarer til 95 mio. dollar i skat, hvilket de helst vil undgå, hvis aftalen ikke kommer i fare.

AB Inbev får aktionærmedvind i Sabmiller-opkøb

Mega-ølfusion vil over tre år nedskære med 5500 ansatte

Specialbryggeri efter salg til AB Inbev: Det har været udfordrende

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også