Specialøl kan udgøre 30 pct af værdien af ølsalget i 2020

Carlsberg Danmark forudser, at den nuværende specialølsandel af ølkategorien på 15 pct. målt i værdi vil kunne være fordoblet i 2020.
Foto: Ritzau/Casper Dalhoff/Arkiv
Foto: Ritzau/Casper Dalhoff/Arkiv

Danskerne tager i den grad specialøllene med sig hjem, når de besøger detailhandlen og går på bar.

I den seneste udgave af Nyt fra Bryggeriforeningen forudser Carlsberg Danmark, at specialøllenes nuværende andel af ølkategorien på 15 pct. målt i værdi vil kunne være fordoblet i 2020.

Det er særligt i landets større byer, at interessen er stor, og mellem 2014 og 2015 steg forbruget med mere end 10 pct. skriver bladet.

I et testforløb har tre Meny-supermarkeder siden foråret arbejdet sammen med Carlsberg om at udforme en specialølsafdeling, hvor der kommer klart skel mellem lyse og mørke øl, ligesom det også er markeret, hvilke øl, der passer godt til forskellige middagsretter. Det har løftet omsætningen med 10-25 pct.

"Vi har en masse viden om shopperne indenfor vores kategorier. Den viden vil vi gere omsætte til praktiske løsninger i butikken gennem samarbejde med kædekontorernes marketing og konceptafdelinger. Det er samarbejdet med Meny om etablering af specialølsafdelinger et godt eksempel på," siger Tina Alstrøm, channel marketing director i Carlsberg Danmark.

God forsommer holder skum i glasset hos Unibrew

Carlsberg er parat til at opkøbe mikrobryggerier

Specialbryggeri efter salg til AB Inbev: Det har været udfordrende

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også