Ingefærskanoner tester succes i udlandet

Bangs er mestre i at sælge ingefærshots i Danmark. Succesen har fået familieforretningen til at vende næsen mod udenlandske markeder, hvor deres sunde shots også er ved at blive en varm dille.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Ingefærshots har taget Danmark med storm. Sundhedsdillen startede i de små trendy cafeer i København, og har nu bevæget sig ind på hylderne hos samtlige 7-Elevens i hele landet og flere detailkæder.

Et af firmaerne, som mestrer de gule shots, er Bangs. Med stor succes afsætter familiefirmaet sine produkter til detailkoncernen Coop, som ejer supermarkedskæderne Fakta, SuperBrugsen, Irma og Kvickly, samtidig med at produkterne også lander i dagligvareselskabet Dagrofas kæder, Matas og Søstrene Grene.

Det går så godt indenfor Danmarks grænser, at ingefærs-kongerne nu vil begynde at se mod udlandet.

Det skriver Finans.dk.

"Der, hvor det var lettest for os at teste vores produkter af, var Sverige og Tyskland. Og det er det, vi er i gang med nu. Vi får rigtig god og positiv respons på vores ingefærshot. Kunderne ringer og vil have mere," siger Carl Gustav Lehmann, der er medejer hos Bangs, til Finans.dk.

Han fortæller, at man lige nu er i dialog med en grossist om at få mulighed for at sælge til detailkæden Edeka.

Ingefær er roden til alt godt – og god profit

Tysk succes giver Naturfrisk nye eksportdrømme

DSB-kiosker lander fem på stribe

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også