Medie: Bryggerigiganter satser lokalt i Afrika

Lokale ingredienser, brands og specialbryggerier skal åbne døren til det afrikanske marked for de store internationale bryggerikoncerner, skriver Reuters.
Foto: SABMiller/ PR
Foto: SABMiller/ PR

Der ligger enorme vækstmuligheder og venter på det afrikanske kontinent for producenter af forbrugsvarer, og for verdens store aktører i ølsegmentet er kodeordet i forhold til at få foden inden for på kontinent ”lokalt”.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er der en udpræget tendens til at internationale bryggeriaktører udvider deres produktion på de afrikanske markeder med et fokus på lokale ingredienser, lokale brands eller endda opkøb af mindre, lokale specialbryggerier. Det sker især fordi de afrikanske forbrugere særligt efterspørger billige øl.

Der har i flere år været tale om den hastigt voksende middelklasse i Afrika, når snakken er faldet på de enorme vækstmuligheder på kontinentet.

Men flere store producenter af forbrugsvarer har brændt fingrene i de senere år, og noget kunne tyde på, at man har overvurderet den afrikanske middelklasse. Derfor har det også været svært for selskaberne at sælge deres ofte dyrere internationale produkter.

Den problematik vil bryggeriselskaberne altså omgås ved at satse på billigere, lokale alternativer.

For mange selskaber betyder det, at man går over til at producere mere traditionelle afrikanske øltyper baseret på ingredienser som durra (sorghum) eller kassava (yuca) frem for den byg, der oftest bruges til ølbrygning på vores breddegrader.

Det er nemlig langt billigere at producere øllene med disse ingredienser, så man samtidig er i stand til at sælge produkterne billigere til de prisbevidste afrikanere, skriver Reuters.

Fynsk øl-firma satser på Afrika

Heineken sælger mere øl i Nigeria på trods af en økonomisk afmatning

Heineken indgår afrikansk joint venture

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter