AB Inbev klar til omfattende frasalg i Østeuropa

Forud for fusionen med Sabmiller skal verdens største ølkoncern sælge ud. Nu tager AB Inbev hul på frasalgene i Østeuropa.
Foto: AB InBev/ PR
Foto: AB InBev/ PR
AF RITZAU FINANS

Ølgiganten AB Inbev optrapper nu charmen over for europæiske konkurrencemyndigheder med henblik på at få godkendt gigafusionen med den sydafrikanske-britiske konkurrent Sabmiller.

Seneste skud på stammen er, at AB Inbev nu har forelagt EU planer om at frasælge store dele af Sabmillers ølforretning i Østeuropa.
Selskabet har i et officielt oplæg til EU Kommissionen tilføjet en forpligtelse om at sælge forretningsarme i Ungarn, Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Polen, skriver Bloomberg News.

AB Inbev har allerede forpligtet sig til at skille sig af med ølmærkerne Peroni og Grolsch til japanske Asahi Group. Aftalen er dog betinget af at fusionen bliver gennemført.

Tidligere på måneden lovede AB Inbev desuden at oprette en jobpulje i Sydafrika på 1 mia. rand, svarende til 456 mio. kr., til at støtte den sydafrikanske ølindustri og beskytte arbejdsmarkedet i landet.

Opkøbet af Sabmiller vil, hvis det bliver gennemført, have en samlet værdi af omkring 109 mia. dollar.

Ølmastodont forsætter opkøbstogt i Europa

Vagthund udtrykker stærk bekymring for ølgiganters fusion

AB Inbev accepterer salg af Grolsch og Peroni

AB Inbev nærmer sig kæmpefusion efter sydafrikansk charmetur

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter