Heineken vinder andele på nøglemarkeder i Europa

Det hollandske bryggeri vinder frem i Europa, lyder det i en analyse fra en storbank.
Foto: Sang Tan/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Sang Tan/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Hollandske Heineken, der er konkurrent til Carlsberg, har vundet en andel på nøglemarkeder i Europa i januar.

Det skriver finanshuset Morgan Stanley med baggrund i data fra Nielsen.

Heineken øgede sin markedsandel i Storbritannien, da omsætningen steg med 5,3 pct. i de fire uger, der sluttede 30. januar. Markedet voksedes 0,2 pct., mens Heinekens mængder i perioden steg med 11,6 pct.

I Frankrig, der også er et vigtigt marked, steg Heinekens markedsandel en smule, idet omsætningen steg 8,4 pct. på årsbasis mod en markedsvækst på 7,6 pct. i mængder. Omsætningen steg 8,7 pct. mod en markedsvækst på 8,7 pct.

For Carlsbergs vedkommende var der et fald i volumen på 25,9 pct. i de første fire uger af januar på årsbasis. Det skyldes alt overvejende, at den danske bryggers øl ikke længere er at finde på hylderne i supermarkedskæden Tesco. Ifølge Morgan Stanley faldt Carlsbergs omsætning i Storbritannien med 17,5 pct. i januar på årsbasis.

I Frankrig taber Carlsberg - som i Storbritannien - markedsandel. De solgte mængder steg 5,4 pct. i et marked, der så en stigning på 7,6 pct. Omsætningen steg 2,6 pct., hvilket skal sammenholdes med markedets vækst på 8,6 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter