Indisk kaffekæde gør klar til milliardstor børsnotering

En indisk kaffekæde vil erobre det store te-glade land og er på vej til at rejse mere end en milliard kroner gennem en børsnotering.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO

I det folkerige Indien sværger de fleste forbrugere til te i stedet for kaffe, men det vil selskabet Coffee Day Enterprises lave om på.

Selskabet, som ejer en kæde af caféer under navnet Café Coffee Day, har derfor lanceret en børsnotering, hvor man håber at rejse 176 mio. dollars (1,15 mia. kr.) til at understøtte sine væktsplaner.

Det skriver det franske nyhedsbureau Agence France-Presse.

Tirsdag i denne uge rejste selskabet allerede 3,34 mia. rupees (336 mio. kr.) fra kerneinvestorer forud for den formelle lancering af børsnoteringen, som altså skal give selskabet langt mere i kassen.

Coffee Day Enterprises vil sælge sine aktier for mellem 316 og 328 indiske rupees og interesserede investorer har frem til fredag til at købe sig ind i selskabet, som ifølge AFP allerede er godt på vej til at opnå målsætningen for kapitalrejsningen.

Café Coffee Day slog dørene op til sin første butik i 1996 og er nu Indiens største kaffekæde med mere end 1.500 caféer i 219 byer på tværs af landet. Men man står overfor stor konkurrence fra en anden indisk kæde, Barista, samt den amerikanske kaffegigant Starbucks.

Lever Coffee Day Enterprises op til målsætningen for børsnoteringen, vil det være den største på indisk grund i tre år.

Nestlé vil gøre Sydsudan til kaffeland

Starbucks i ny dansk ekspansion

Asiatisk kaffetørst presser global produktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter