Kaffekæder brygger på solid fremtid i Kina

På trods af en historie og tradition for te ekspanderer kaffekæder fra USA, Storbritannien og Sydkorea kraftigt i Kina, og café-salget vokser hurtigt.
Salget fra kaffekæder er steget fra under 1,6 mia. dollar i 2008 til mere end det dobbelte sidste år, ifølge tal fra Euromonitor. Salget forventes at blive fordoblet igen i 2017.
Det skriver Financial Times.
"Fremadrettet vil krigen mellem de koreanske, amerikanske, britiske og lokale kaffekæder samt stilfulde uafhængige caféer skabe en stor spredning på markedet, som vil understøtte en omfattende vækst," siger Esther Lau, detailanalytiker hos Mintel.
Tidligere i denne måned fortalte Starbucks, at virksomheden planlægger at fordoble antallet af nuværende butikker, så de tæller over 3000 i 2019.
Den amerikanske kæde åbnede sin første butik i Kina i 1999, og markedsandelen er siden 2008 steget fra 12 pct. til 31 pct. i 2013. Desuden oplever kaffekæderne, at de kaffebaserede drikke er mere populære - førhen var det i højere grad de ikke kaffebaserede drikke, som der var salg i.
Relaterede artikler:
EU undersøger gigantisk kaffefusion
For abonnenter
Nestlé åbner første Dolce Gusto-fabrik uden for Europa
For abonnenter