Lego-arving i bryggerikonkurs

Vejle Bryghus har kastet håndklædet i ringen og indgivet en konkursbegæring. Lego-arvingen Morten Kirk Johansen er blandt ejerne.
Foto: PR
Foto: PR

Det er slut med Forårs Bryg, Porter og Belgian Strong Ale fra Vejle Bryghus.

Bryghuset, som blev stiftet i 2007, har længe kæmpet for at holde forretningen i live, men nu har ledelsen valgt at opgive kampen, og derfor blev der fredag indgivet en konkursbegæring.

Det fremgår af en meddelelse fra bryggeriet.

”Det er en virkelig trist dag for alle os, som er stolte af vores traditionsrige håndværk og unikke bryghus i hjertet af Vejle. Desværre er  vores centrale beliggenhed, også en af de udfordringer, som har gjort det vanskelligt for os at gøre Vejle Bryghus til en økonomisk bæredygtig forretning," siger Mogens Rasmussen, direktør i Vejle Bryghus.

Flere år med underskud

Ifølge regnskabsdatabasen Biq har Vejle Bryghus de seneste fem år haft et samlet underskud på ca. 10 mio. kr.

De dårlige resultater og lukningen skyldes ifølge Mogens Rasmussen ikke mindst, at bryghuset ikke har den nødvendige størrelse.

"Vores kapacitet er ikke stor nok til at skabe det nødvendige overskud i det nuværende marked, og vores fysiske placering på Dæmningen (midt i Vejle, red.) umuliggør den udvidelse, som er nødvendig for eksempelvis at kunne installere nye tanke og etablere en flaskeproduktion. At vi i dag begærer bryghuset konkurs sker efter, at vi har afdækket alle muligheder for at løse det her," siger han.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Lego-arving i ejerkredsen

Vejle Bryghus er ifølge det seneste regnskab ejet af de to selskaber Lars Berggreen Holding og United Beverage.

Sidstnævnte selskab er delvist ejet af Lego-arving og milliardær Morten Kirk Johansen gennem hans personlige selskab Bredallund Holding. Her sidder hans kone, Marianne Fyhring Johansen, og en anden Lego-arving, Casper Kirk Johansen, i bestyrelsen.

Morten Kirk Johansen måtte i sidste uge sætte to streger under et stort minus på 9 mio. kr. i regnskabet for restaurantprojektet The Dining Project, som også ligger i Vejle.

Selskabet noterede det fjerde underskud på stribe, og ejerne blev tvunget til at sende nye 29 mio. kr. ind for at undgå, at egenkapitalen havnede i et minus på over 20 mio. kr. Selskabet driver de tre Vejle-restauranter The Lodge, Remouladen og Baroli.

Dansk Mjød brygger rekordregnskab

Lego-milliardær taber stort på restaurantsats

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter