Carlsberg køber tjekkisk konkurrent

I en fondsbørsmeddelelse har Carlsberg-gruppen netop meddelt, at man har indgået en aftale om at købe 51 pct. af det tjekkiske bryggeri Zatecky Pivovar. Bryggeriet, der er belliggende i byen Zatec, har en produktionskapacitet på 200.000 hektoliter, oplyser det danske bryggeri.
Ifølge pressechef i Carlsberg, Jens Bekke, er opkøbet ikke ret stort, men det er sket, fordi Carlsberg gerne vil udvide porteføljen af specialøl.
"Specialøl er interessante, og vi har slet ingen tjekkiske specialøl i vores portefølje i dag. Lidt afhængig af landene er disse øl interessante på blandt andet det russiske marked," siger han til FødevareWatch.
"I nogle lande har vi blandt andet allerede et samarbejde med Staroprammen, og specialøl fra Zatez vil på samme måde kunne være interessante i udvalgte markeder," tilføjer Jens Bekke.
Den nærmere analyse af, hvor Zatec-øllene ellers skal afsættes, er endnu ikke på plads, oplyser pressechefen.
Tjekkisk øl i premium–segmentet er ifølge Carlsberg i kraftig vækst på de europæiske nøglemarkeder. Zatec-øl brygges efter originale tjekkiske bryggeritraditioner på bryggeriet, der har eksisteret siden 1801. Udover hovedproduktet Zatec brygger man også en allergivenlig glutenfrie øl under brandet Celia.
Carlsberg får stor millionbøde i tysk kartelsag
Relaterede artikler:
Kan Carlsberg sidde til bords med de tunge drenge?
For abonnenter
Asien er lyspunktet i en russisk nedtur
For abonnenter