"Vi skal ikke udkonkurrere den" siger bryghus om ny læskedrik

Thisted Bryghus lancerer ny læskedrik i en mørkegrøn flaske med sport i navnet. 
Thisted Bryghus lancerer en ny sportsdrik kaldet Thy Sport. | Foto: Pr
Thisted Bryghus lancerer en ny sportsdrik kaldet Thy Sport. | Foto: Pr

Den grønne flaske ligner til forveksling den velkendte jyske læskedrik Sport-Cola fra Skive-bryggeriet Hancock. 

Men det er det ikke. 

Thisted Bryghus har netop lanceret læsedrikken på druesukker Thy Sport, som kan give associationer til førstnævnte retro læskedrik, men ifølge bryggeriets admin. direktør handler det ikke om at udkonkurrere Sport-Cola. 

”Vi skal ikke udkonkurrere den. Det er et cola-produkt, og vores er en helt klar sportsvand. Thy Sport er baseret på vores velkendte ABC-sodavand, der blev tappet første gang i 1927. Der er noget potentiale i det produkt, som ikke er blevet udnyttet, og det gør vi nu,” siger Aage Svenningsen, der er admin. direktør i Thisted Bryghus til TV Midtvest

For at få den nye læskedrik ud til folket har bryghuset allieret sig med Mors-Thy Håndboldholdet og danseren Sebastian Sunesen, som i kampagner skal vise kerneværdierne i Thy Sport ”nemlig et fokus på mere sport og mere energi”, skriver Thisted Bryghus i en pressemeddelelse. 

Den nye læskedrik kan snart købes i dagligvarebutikker i hele landet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter