Ny ølfestival på vej til Aarhus

Folkene bag det nye århusianske mikrobryggeri Stepping Stone Brewing åbner ny festival til efteråret. Der er allerede indgået aftale med bryggerier fra ind- og udland.
Ølglade århusianere kan se frem til en ny festival, der starter senere på året. | Foto: Mads Nissen
Ølglade århusianere kan se frem til en ny festival, der starter senere på året. | Foto: Mads Nissen

1. og 2. november i år vil ølglade aarhusianere have mulighed for at smage en lang række forskellige øl til en ny ølfestival. 

Det skriver Århus Stiftstidende, der melder, at det er ejerne bag det Århus-baserede bryggeri Stepping Stone Brewing fra 2022, der har taget initiativ til festivallen, der får navnet ”Aarhus Together.”

”Vi inviterer fra hele Europa og USA til Aarhus. Flere af bryggerierne har aldrig været på dansk jord. Så samtidig med, at vi inkluderer alle, så bliver det også med et højt kvalitativt niveau,” forklarer Daniel True, der stiftede det århusianske bryggeri sammen med Runee Stusgaard og Simon Grøndahl Lyngholm Jakobsen for to år siden.

Ifølge meddelelsen er der inviteret over 35 bryggerier fra Danmark, resten af Europa og USA. Heraf er de mest kendte internationale øl fra bryggerierne Overtone og Cloudwater fra England, skotske Vault City og tyske Sudden Death. 

Udover initiativtagerne Stepping Stone Brewing vil gæsterne kunne smage øl fra de danske mikrobryggerier Aarhus Bryghus, Esbjerg Bryghus, Fanø Bryghus, Bad, Observatoriet og mange flere, skriver Stiftstidende. Adgang til de mange haner vil koste 495 kr. og vil fungere som en såkaldt ”open glas festival,” hvor der er fri bar i alle ølhaner.

Stepping Stone Brewing producerede sidste år 650 hektoliter øl. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter