Carlsberg-topchef: Vi må ikke have for stor eksponering mod et stort marked

Den russiske exit har lært topchefen, at der skal være balance i porteføljen.
Jacob Aarup-Andersen er topchef i Carlsberg. | Foto: Stine Bidstrup
Jacob Aarup-Andersen er topchef i Carlsberg. | Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Carlsberg skal sikre balancen i porteføljen, så selskabet ikke har for stor eksponering mod ét enkelt land.

Det er en af de læringer, som topchef Jacob Aarup-Andersen tager med efter bryggeriets exit fra Rusland, der er en konsekvens af landets invasion af Ukraine. 

”En vigtig læring er, at vi skal sikre os, at vi ikke har for stor eksponering mod ét stort marked, og det er en af grundene til, at vi fokuserer så meget på væksten i andre geografier. Vi skal sikre balancen i vores portefølje,” siger han fra talerstolen på selskabets generalforsamling. 

Her besvarer han et konkret spørgsmål fra Dansk Aktionærforening, hvor direktør Mikael Bak efterlyser, hvordan man forholder sig til potentielle politiske uroligheder i andre markeder, herunder i Kina. 

”Vi ser et vækstpotentiale i Indien og Vietnam, som er modpoler i porteføljen,” siger Jacob Aarup-Andersen, der også fortsat fremhæver Kina som en ”vigtig vækstmotor”. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter