Carlsberg har ikke givet op på den russiske forretning og hyrer topadvokater

Nyheden kommer oven på offentliggørelsen af Carlsbergs årsregnskab, der i den grad bar præg af en nedskrivning af den russiske forretning, som kostede bryggeriet et historisk underskud.
Bryggeriet tager "alle de juridiske skridt, som vi kan," oplyser topchef Jacob Aarup-Andersen. | Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix.
Bryggeriet tager "alle de juridiske skridt, som vi kan," oplyser topchef Jacob Aarup-Andersen. | Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix.

Regnskabsmæssigt har Carlsberg nu for alvor vinket farvel til den russiske del af bryggeriets forretning - men kampen med at genvinde kontrollen over Baltika-bryggerierne er langt fra ovre. 

Til Berlingske fortæller Carlsberg-topchef, Jacob Aarup-Andersen, at bryggeriet har hyret nogle af de bedste advokater:

”Vi tager alle de juridiske skridt, som vi kan, og det er både i og uden for Rusland. Vi skal sikre, at vi har så stærk en position som muligt. Lige nu er det utrolig svært, men opstår der en situation, hvor vi kan genvinde noget af det, som vi har tabt, skal vi være stillet rigtigt til det.”

Russisk exit giver Carlsberg minus på 40 milliarder

Meldingen kommer i kølvandet på onsdagens offentliggørelse af Carlsbergs regnskab for det samlede 2023 - et år, der bød på et historisk stort underskud for bryggeriet, nemlig minus 40,8 mia. kr. 

Årsagen skal - foruden nedgang på centrale ølmarkeder - findes i en nedskrivning af bryggeriets russiske forretning, som koncernen i året mistede kontrollen med. 

Carlsberg mistede i sommeren kontrollen over den russiske del af forretningen, der ellers var fundet en køber til. Et dekret fra den russiske præsident Vladimir Putin medførte, at de i alt otte Baltika-bryggerier og dennes 8400 ansatte var i hænderne på den russiske stat. 

Senere, i efteråret, blev to højtstående ansatte i Carlsbergs russiske forretning anholdt i Rusland anklaget for svindel. Carlsbergs topchef oplyser, at de to ansatte, ”ud fra hvad vi ved” stadig er fængslet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter