Carlsberg-analytiker: Forventninger er til den svage side - 2024 bliver investeringsår

At Carlsberg vil bruge 2024 som investeringsår kan være med til at forklare, at de finansielle forventninger til året ligger i den lave ende, vurderer analytiker.
Årsregnskabet for 2023 var det første af sin slags med Jacob Aarup-Andersen i spidsen for bryggeriet. | Foto: Stine Bidstrup/Jyllands-Posten.
Årsregnskabet for 2023 var det første af sin slags med Jacob Aarup-Andersen i spidsen for bryggeriet. | Foto: Stine Bidstrup/Jyllands-Posten.
AF MARKETWIRE

Carlsberg vil bruge 2024 som investeringsår, og det kan være med til at forklare, at de finansielle forventninger til året ligger i den lave ende.

Det vurderer Henrik Hallengreen Laustsen, der er senioranalytiker i Jyske Bank, i en analyse efter årsregnskabet.

Han hæfter sig ved en svag prognose for 2024, hvor Carlsberg forventer 1-5 pct. vækst i den organiske drift, EBIT, mod analytikernes forventning om 7,4 pct. I det netop overståede 2023 har Carlsberg leveret 5,2 pct. vækst.

”Men 2024 bliver et investeringssår, og samtidigt hæver Carlsberg de langsigtede vækstmål,” skriver analytikeren.

Han bemærker desuden, at Carlsberg har hævet de langsigtede mål i den opdaterede strategi, Accelerate Sail. Det kan koste på den korte bane.

Carlsberg sigter nu efter en gennemsnitlig organisk omsætningsvækst på 4-6 pct. mod tidligere 3-5 pct. Væksten i den organiske drift, EBIT, skal være over det.

”Vi anser det som et stærkt signal og stor tro på fremtiden, at Carlsberg hæver vækstmålsætningen. Guidance for 2024 er lidt til den svage side, men Carlsberg bruger 2024 som investeringssår,” skriver Henrik Hallengreen Laustsen.

I den forbindelse venter Carlsberg at løfte investeringerne i salg og marketing med 10 pct.

”Derudover nævner Carlsberg at guidance indeholder stor usikker omkring forbrugeradfærden, som følge af det makroøkonomiske miljø, dog hjulpet af aftagende inflationspres. Yderligere indeholder Carlsberg en antagelse om at den samlede omkostningsbase er moderat stigende, hvilket forventes at blive modvejet af højere omsætning per hektoliter og fortsat stram omkostningskontrol. Alle disse elementer var kendte i markedet,” skriver Jyske Banks analytiker.

Aktien stiger torsdag 2,8 pct. til 930,40 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter