"Ikke til EU"-mærkning introduceres i Storbritannien

Målet er at give føde- og drikkevareproducenter incitament til at sælge mere på det nordirske marked. Producenter advarer dog om markante omkostninger forbundet med mærkningen.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Storbritannien introducerer nu ”Ikke til EU”-mærkning på alle varer målrettet det britiske hjemmemarked for derigennem at give producenterne større incitament til ikke at fjerne produkter fra det nordirske marked, men i stedet øge salget til markedet.

Det bekræfter landets regering ifølge mediet Just Drinks - noget, der har fået britiske føde- og drikkevareproducenter op ad stolene. 

”Vi afventer information fra regeringen om, hvad aftalen om Nordirland helt præcist vil betyde for føde- og drikkevareindustrien. Vi er dog stålfaste i troen på, at det vil være en fejl at lave hurtige regler for en landsdækkende mærkning,” udtaler Karen Betts, der er adm. direktør i Food and Drinks Federation.

Brexitbøvl kan koste Chrisfish på omsætningen

Fra en anden unavngiven kilde lyder det ifølge mediet fra et af markedets største britiske mejeriselskaber, at etiketterne alene vil koste selskabet 1 mio. pund om året med indførelsen af den nye mærkning, mens andre advarer om, at det vil få konsekvenser for landets føde- og drikkevareeksport. 

Netop indført eksportkontrol

Meldingen om de nye regler kom onsdag, hvor der samtidig blev indført nye regler for import af animalske og vegetabilske varer fra EU. 

Reglerne har i flere EU-lande fået myndigheder og producenter til at advare om markant forkortet hyldetid på det britiske marked som følge af det langtrukne bureaukrati, der følger med. 

Brexit holder Arla på dupperne: ”Stadig mange ubekendte”

Først og fremmest er det kød og fiskevarer, der er omfattet, men senere skal også mejeriprodukter omfattes af reglerne. 

De, har det vist sig, til tider omskiftelige regler, får dog mejerikoncernen Arla Foods, der henter en stor del af omsætningen på det britiske marked, til at holde et vågent øje med markedet:

”Vi bliver i første omgang ikke berørt af de nye krav, da alle de produkter, vi eksporterer til Storbritannien, kategoriseres som lavrisikoprodukter, hvor der ikke kræves et sundhedscertifikat. Det er kun frisk pasteuriseret mælk, råmælk og produkter produceret på råmælk, der betegnes som værende af medium risiko,” lød det torsdag fra Søren Gregers Lund Jensen, Senior Specialist i Trade Policy. 

”Men ændringer i reglerne har tidligere vist sig at forekomme med kort varsel, og der er stadig mange ubekendte i det her landskab, så vi overvåger naturligvis situationen nøje og reagerer, hvor det er nødvendigt,” fortsatte han.

Mejeriprodukterne står til også at blive omfattet af eksportkontrollen i forbindelse med en af de næste to deadlines, henholdsvis 30. april og 31. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter